Vanilla's hvalpe

Vanilla's hvalpe

lørdag den 26. september 2009

Så kan vi præsentere det første kuld af Baludan's shelties ;o)



I går morges faldt Nova's temperatur til 36 grader, så vi var jo godt klar over at der ville ske noget inden for det næste døgn... Men jeg blev alligevel lidt overrasket i nat, da jeg vågnede ved at Nova stønnede og prustede. Hun havde været så stille hele dagen og aftenen med, ikke begyndt at bygge huler, skrabe og hvad de nu ellers kan finde på - men hvalpene bankede på...
Kl. 04.40 meldte den første lille han sin ankomst, og den sidste hvalp blev født kl. 7.25.
Det blev til 2 drenge og 3 piger, hvor vægten lå mellen 87 og 143 gram - så der må siges at være størrelses forskel... Nova og alle hvalpene har det godt.
Hun klarede fødslen så flot, og der var ikke meget uro at spore hos hende. Hun er en utrolig sød og omsorgsfuld mor, og der skal ikke være mange piv fra hvalpene før hun reagerer.
Da jeg skulle veje en af hvalpene blev den lidt urolig, og straks var Nova ude af kassen og fik slikket ham godt og grundigt.. Jeg tænkte: "hvor er hun bare sød" - men her stoppede det ikke, hun tog ham i munden og puttede ham tilbage i kurven - og så var der også ro på ham ;o)
Sender en kæmpe tak til Bianca Rosenkilde - for at være der for os, fra fødslens start til slut.
Det var guld værd for os, da spørgsmålene kom ;o)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar