Vanilla's hvalpe

Vanilla's hvalpe

onsdag den 17. februar 2010

Så har vi endnu engang været i hundeskoven, og denne gang havde vi husket kameraet ;o)


Bendji et et stille øjeblik ;o)


søndag den 14. februar 2010

Vi har haft fornøjelsen af af at have besøg af Betina og Chiqa... Vi var jo lidt spændte på at se hvordan Nova ville reagere, når hun så hendes lille pige igen. Nova fortalte straks Chiqa hvordan hun skulle opføre sig her, og ellers lod hun hende for det meste være i fred. Men det skyldtes nok mest, at vi havde besøg af Bo fra Oliver's og han havde jo guf med i tasken - og Nova sad trofast ved hans side... Gensynsglæden var stor hos Bendji, og han trådte straks i karakter som legeonkel.. Det må siges at være en sand fornøjelse, at se Chiqa og ham boltre sig i haven - og er helt sikker på, at Betina fik en træt lille hund med hjem ;o)

Meget opmærksomme hunde ;o)

Bo fra Oliver's havde dejligt guf med, så der blev hygget og gnasket igennem ;o)



lørdag den 13. februar 2010

Rex, min græske gud....



Det værste ved at have hund er, at man ved at der kommer en dag, hvor man bliver nød til at sige farvel sin gode ven ;o(

Det har været med stor sorg, at vi måtte følge Rex hen til "Regnbuebroen", men som hundeejer er det også vores pligt, at hjælpe dem afsted når tid er, uanset hvor hårdt det må synes at være..

Rex fik et dejligt og herligt hundeliv - og det var bestemt ikke den skæbne der var tiltænkt ham, da han som meget lille hvalp blev smidt i en skraldespand i Grækenland...

Rex var en meget speciel hund, og bag hans næsten altid triste blik gemte der sig en dejlig og kærlig hund... Det tog lidt tid inden jeg vandt hans hjerte, men da det skete blev han "mor's" lille hængerøv....

Rex var begyndt at skrante lidt, men han var jo også ved at være en ældre herre på 13 år - og vi var begyndt at snakke om at give ham fred.... I mandags blev valget så truffet for os, da Rex med et' blev blind... Det var barsk at se vores altid stolte hund pludselig være på usikker grund..
Vi valgte at gå den sidste tur med Rex inden turen gik til dyrlægen, her blev vi alligevel lidt tvivlende - da han jo bare drønede afsted som han plejede... Men heldigvis vandt fornuften og ikke egoismen, og Rex fortjente heller ikke at være her mere..

Jeg er glad for, at jeg nåede at få 5 gode år sammen med min græske gud, og vil kunne kigge tilbage på en masse gode timer sammen med ham ;o)