Rex, min græske gud....

Det værste ved at have hund er, at man ved at der kommer en dag, hvor man bliver nød til at sige farvel sin gode ven ;o(

Det har været med stor sorg, at vi måtte følge Rex hen til "Regnbuebroen", men som hundeejer er det også vores pligt, at hjælpe dem afsted når tid er, uanset hvor hårdt det må synes at være..

Rex fik et dejligt og herligt hundeliv - og det var bestemt ikke den skæbne der var tiltænkt ham, da han som meget lille hvalp blev smidt i en skraldespand i Grækenland...

Rex var en meget speciel hund, og bag hans næsten altid triste blik gemte der sig en dejlig og kærlig hund... Det tog lidt tid inden jeg vandt hans hjerte, men da det skete blev han "mor's" lille hængerøv....

Rex var begyndt at skrante lidt, men han var jo også ved at være en ældre herre på 13 år - og vi var begyndt at snakke om at give ham fred.... I mandags blev valget så truffet for os, da Rex med et' blev blind... Det var barsk at se vores altid stolte hund pludselig være på usikker grund..

Vi valgte at gå den sidste tur med Rex inden turen gik til dyrlægen, her blev vi alligevel lidt tvivlende - da han jo bare drønede afsted som han plejede... Men heldigvis vandt fornuften og ikke egoismen, og Rex fortjente heller ikke at være her mere..

Jeg er glad for, at jeg nåede at få 5 gode år sammen med min græske gud, og vil kunne kigge tilbage på en masse gode timer sammen med ham ;o)